Guds kærlighed vil lede dig

Gud elsker dig. Hele himlen vil komme dig til hjælp, når du er fokuseret på at søge Gud af hele dit hjerte. Når dine ører længes efter at høre lyden af hans stemme, vil du høre Ham tale. Gud vil guide og lede dig med inderlig kærlighed – ikke som en vred eller tvær Gud. “Kom til mig”, siger Han til dig. Når du vandrer med Gud, vil dit hjerte slå i takt med Hans hjerte. Hans nærvær og kærlighed vil hvile over dig, og du vil begynde at vandre efter Hans vilje. Guds ledelse er et udtryk for den kærlighed, Han har til dig. Han vil gerne hjælpe dig på en måde, så ingen kan skade dig. Han vil gå foran dig og lede dig ad sine stier. Guds kærlighed vil lede dig.


Dagens ord

For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb. Når I beder til mig om hjælp, vil jeg høre jer, når I søger efter mig, vil I finde mig. Ja, hvis I søger mig af hele jeres hjerte, vil I finde mig. (Jeremias 29:11-13)

Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. Jeg beskytter ham, for han kender mit navn. Når han råber til mig, vil jeg svare ham. Jeg er med ham i trængslen, jeg befrier ham og giver ham ære. Jeg mætter ham med et langt liv og lader ham se min frelse. (Salme 91:14-16)


Refleksion

Kan du se, hvor meget Gud elsker dig? Er der en længsel i dit hjerte efter at svare på Hans kærlighed og gøre Hans vilje og følge Hans veje? Kan du sige til Ham, at du elsker Ham?


Bøn

Kære Gud. Din kærlighed er næsten for meget. Jeg har så let ved at forvente, at du er sur på mig, fordi jeg ikke er, som jeg burde være. Tak for din overstrømmende opmærksomhed og interesse for at hjælpe mig. Jeg vil gerne lære at søge dig af hele mit hjerte. Jeg vil gerne mættes med et langt liv og se din frelse. Gud, jeg elsker dig! Amen.


Hør mere