Jesus siger #2 – Gå – men hvornår?
Når du er blevet kaldet og har overgivet dit liv til Jesus, så vil Han kærligt disciple dig og oplære dig i de himmelske principper. Du bliver ikke sendt med det samme, du bliver kaldet. Der kan nogle gange gå mange år mellem kaldelse og udsendelse. Du har brug for at lære Hans stemme at kende, inden du sendes ud på din opgave. Det var det Paulus oplevede efter sin kaldelse på vejen til Damaskus. Han blev ikke sendt på missionsrejser med det samme. Det er et vigtigt princip i Guds kongerige. Han sender ingen ud, der ikke først har fået oplæring og træning. De vil være et alt for let offer for djævelens snigløb. Jesus siger ‘Gå’ til dig, men hvornår?
Dagens ord
Og Han sagde til dem: Når I går ind overalt i verden, forkynd da åbent den vidunderlige nyhed om evangeliet for hele menneskeheden! Den, der tror på den gode nyhed og bliver døbt, skal blive frelst, og den, som ikke tror på den gode nyhed, skal blive fordømt. Og disse mirakler vil ledsage dem, der tror: De vil drive dæmoner ud i mit navn. De vil tale i tunger. De vil være overnaturligt beskyttet mod slanger og mod at drikke noget giftigt. Og de vil lægge hænderne på de syge og helbrede dem. (Mark. 16:15-20 TPT)
Refleksion
Er du kaldet, men endnu ikke udsendt? Hvad har Gud kaldet dig til? Kender du til utålmodighed i dit kald? Hvem discipler dig, og hvem skal udsende dig?
Bøn
Kære Gud. Vis mig mere om det kald, du har lagt ind over mit liv. jeg vil gerne tjene og gå bud for dig. Gør det helt klart for mig, hvornår jeg skal gå, og hvornår jeg skal vente. Vis mig hvem du vil bruge til at sende mig ind i kaldet. Jeg overgiver mig i dine hænder. I Jesu navn. Amen.
Hør mere