Gud vil fylde dig med glæde

Ægte glæde kommer fra Gud – den har mennesker ikke opfundet. Gud har skabt dig til at kende og leve i glæden – ikke i stress, bekymring og frygt. Du kan ikke styre andres handlinger, men du kan bestemme over – og ændre – din egen adfærd. Du kan lære at finde ‘freden’ på trods af umulige omstændigheder. Du kan lære at lade andres meninger prelle af på dig. Det er Gud, der har ‘tegnet’ og beskrevet dig (Sal. 139:16), og det er kun Ham, der virkelig ved, hvem du er. Dit samvær med Gud begynder – sammen med Gud. At du stopper op og lytter til Ham. Når du ser Gud, bliver du fyldt med ægte glæde! Bibelen fortæller dig om Guds kærlige planer, almagt og storhed. Gud er ikke mindre tilgængelig i dag, end Han var på Det Gamle Testamentes tid – tværtimod. Gud ønsker at fylde dig med glæde.


Dagens ord

Må håbets Gud fylde dig med al glæde og fred, når du stoler på ham, så du kan flyde over med håb ved Helligåndens kraft. (Rom. 15:13)

Jeg fryder mig over Herren, min sjæl jubler over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe, som en brudgom sætter sin turban, og som bruden fæster sine smykker. (Es. 61:10)


Refleksion

Kender du til glæden fra Gud? Vil du lade Gud fylde dig med mere ægte glæde?


Bøn

Kære Gud. Lær mig mere om den glæde, som du har tænkt skulle fylde mig. Lad mig leve i din glæde og velsignede kærlighed. Jeg vil glæde mig i dig, og alt det du er. Jeg vil gerne lytte mere til det du siger til mig. Det beder jeg om i Jesu navn. Amen.


Læs/Hør mere

📖 Salme 149; 📖 Nehemias 8; 📖 2. Samuelsbog 6:12-16 🎶 Du fylder mig med glæde