Vær ihærdig, udholdende og fast i troen

Indse at Gud er Gud. Han er den, Han er. Han kan alt! Det siger Han til dig i dag. Læg angsten og frygten fra dig. Gud vil lade det ske som Han vil – også selvom det ikke ser sådan ud lige nu i dit liv. Stå fast i troen, vær udholdende og ihærdigt arbejdende på det Gud har sat dig i verden for – at dele ud af det, som du selv har fået af Ham. Du er sat i verden for at invitere Gud til at nedkæmpe den modstand, du står overfor. På samme måde som David lod Gud være den, der ledte ham til at nedkæmpe Goliat og mange andre giganter i hans liv. Lad Gud vise dig, hvordan Han ønsker, du skal gøre det. Vær ihærdig, udholdende og stå fast i troen.


Dagens ord

Overgiv din angst. Vær stille og indse, at jeg er Gud. Jeg er Gud over alle folkeslag, og jeg er ophøjet over hele jorden. (Sal. 46:11 TPT)

I ham har vi også fået del i arven, vi, som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin vilje (Ef. 1:11)

Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik,  med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: Ét legeme og én ånd (Ef. 4:1-4)

I denne verden vil I blive forfulgt, men vær ved godt mod, for jeg har sejret over verden! (Johs. 16:33)


Refleksion

Hvad hedder din ‘Goliat’? Hvad har du fået, som du skal dele ud af til andre?


Bøn

Kære Gud, jeg vil gerne være udholdende og stå fast i troen. Men jeg kan ikke gøre det selv. Jeg opdager, at jeg er helt afhængig af dig. Hjælp mig til at nedkæmpe den ‘gigant’ der huserer i mit liv. Jeg vil holde mig til dit Ord, hente styrke hos dig, og så vil du føre din sag igennem med mig, og for mig. Jeg vil dele ud til andre af det, som du selv har givet mig. Du er en almægtig Gud. Du viI gøre det. I Jesu navn. Amen.


Læs/Hør mere

📖 1. Korinterbrev 2:9-16; 📖 Johannes Evangeliet 14; 📖 Daniel 10:12-14