Vær stærk og modig

Du er nødt til at lære at høre Guds stemme, hvis du vil være sendebud for Ham i verden. Du må være i stand til at høre og modtage det, han siger, og indrette dit liv efter det. Ellers er du alt for let at sætte ud af spillet af fjendens løgne og angreb. Hvis du kan høre Guds stemme, og adlyder den, så vil Gud kunne gøre store ting gennem dig. Hans Ord til dig er, at du skal være stærk og være ved godt mod. Du går ikke alene – du er udsendt af Kongen selv. Ordene lægger noget tyngde på dine skuldre – DU skal være stærk! DU skal være modig! Men Han HAR forberedt vejen for dig. Du kan være kaldet af Gud, men hvis du vil gå den vej, Han har kaldet dig til – så får du brug for at være stærk og modig.


Dagens ord

Gud sagde til Josva: Ingen vil kunne holde stand imod dig, så længe du lever, for jeg vil være med dig, som jeg var med Moses. Jeg vil ikke svigte dig eller forlade dig. Stå fast og vær modig, for du skal lede mit folk i erobringen af hele det land, jeg har lovet jeres forfædre. (Josva 1:5-6)

“Har jeg ikke formanet dig? Vær stærk og modig. Vær ikke bange; bliv ikke modløs, for Herren din Gud vil være med dig, hvor end du går.” (Josva 1:9)

Når du er ved at komme på afveje og fare vild, skal du høre en stemme bag dig sige: “Her er den vej, du skal følge.” (Es. 30:21)


Refleksion

Giver du dig tid og ro til at høre Guds stemme? Har du brug for at ændre noget i hverdagen, så du kan få mere ro til det stille samvær med Gud?


Bøn

Herre, hjælp mig med at være modig og stærk. Du lover mig, at jeg aldrig går alene. Jeg vil gå på de veje, som du har lagt til rette for mig. Giv mig styrke og mod til opgaven, du sender mig ud med. Og giv mig styrke til at ændre de ting i min hverdag, der er forhindringer for min vandring med dig. I Jesu navn. Amen.


Læs/Hør mere

📖 Salme 91; 🎶 Fall til ro