Læn dig ind i Ånden
Når du læner dig ind i Ånden, lader du Helligånden få indflydelse på dine tanker, følelser og vilje. Du lytter efter det Helligånden taler til dig, både under søvn og i vågen tilstand. Du fylder dine tanker med Guds Ord, og styrer din krop til at gøre det Helligånden minder dig om at gøre. Guds gode vilje og kærlighed vil komme til at stråle ud gennem dig, så mennesker omkring dig vil undre sig over den autoritet og fred du bærer med dig. At læne sig ind i Ånden, er at bøje sig ind under Guds vilje, og lade Hans autoritet og Sandheden være styrende i dit liv. Vil du læne dig ind i Ånden?
Dagens ord
Men når sandhedens Ånd kommer, vil han vejlede jer til hele sandheden. Han vil ikke fremføre sine egne meninger, men det, Han hører mig sige, vil Han give videre til jer, og Han vil åbenbare for jer, hvad fremtiden bringer. Han vil ophøje og ære mig ved at tage imod det, jeg giver ham, og derefter åbenbare det for jer. Alt, hvad Faderen har, er også mit. Det er derfor jeg siger, at Helligånden vil tage imod det, jeg giver ham, og åbenbare det for jer. (Johs. 16:13-15)
Refleksion
Læner du dig ind i Ånden? Hvordan viser det sig i praksis i dit liv? Vil du høre, hvad Helligånden fortæller dig fra fremtiden? Vil du lade Gud bestemme helt over dit liv? Hvad er det Han siger til dig?
Bøn
Kære Gud. jeg overgiver mig til dig. Jeg vil leve mit liv for dig, og din gode Helligånd skal bestemme over mine tanker, vilje og følelser. Led mig i din vilje, og skriv din historie med mit liv. Jeg vil prise og ære dig hver eneste dag. I Jesu navn. Amen.
Hør mere