Fjenden skal betale tilbage

Du skal ikke flygte fra djævelen – det er djævelen, der kommer til at flygte fra dig, hvis du står ham imod i Jesu navn og underordner dig Guds vilje med dit liv og din tjeneste. Gud vil selv tage kampen for dig (2. Mos. 14:14). Du har i Jesu navn styrke og autoritet til at stå imod djævelen. han er en taber – ikke en vinder, og han kommer til at betale det tilbage, som han har stjålet fra mennesker til alle tider. Gud vil sørge for det, for djævelen har tabt slaget om mennesker, så alle, der tager imod Jesus, skal opleve at se Gud ydmyge den onde djævel. Gud sørger for, at djævelen kommer til at give dig alt det tilbage, der er stjålet fra dig.


Dagens ord

I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. (Jakob 4:7)

Jeg er døren. De, der kommer ind i folden gennem mig, skal få det evige liv. De vil gå ud for at finde føde, og de vil komme hjem igen. Tyven kommer kun for at stjæle, slå ihjel og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv. (Johs. 10:9-10)

Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer. Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. (1. Peter 5:8)

Foragter man ikke tyven, når han stjæler for at stille sin sult? Pågribes han, må han yde syvfold erstatning, alt, hvad han har i huset, må han af med. (Ordspr. 6:30-31)


Refleksion

Har djævelen stjålet, slået ihjel eller ødelagt noget for dig? Kræver du, at han betaler det syvfold tilbage? Kan du stå djævelen imod i Jesu navn?


Bøn

Kære Jesus, jeg beder om hjælp til at modstå djævelen og de fristelser, han smider efter mig. Giv mig visdom, giv mig styrke, og giv mig tålmodighed til at træffe gode beslutninger i stedet for at tage de sløsede valg. Hjælp mig med at gøre, hvad der er bedst, ikke hvad der er mest praktisk. Hjælp mig med at holde øjnene på dig og det du leder mig til. I Jesu navn. Amen.

Tak Jesus, fordi der i dit navn er kraft til at stå imod djævelen og alle hans løgne og lokkemidler. Jeg står djævelen imod i dit navn, Jesus. han skal betale tilbage – alt det han har stjålet og ødelagt i mit og min families liv. Jeg vil ikke finde mig i det mere, Jesus. Jeg nævner dit navn over mig selv, og alt det der er mit. Det, som du har betroet mig. Jeg rejser mig under din autoritet Jesus og smider djævelen ud af mit liv. han er en taber og du er min Herre og Frelser. Tak, Jesus. I Jesu navn. Amen.


Hør mere

Run devil run; Crushing snakes