Fællesskab med Jesus i lidelsen

Når du har sagt ja til at give Jesus dit liv, så har Gud lovet at sørge for dig på alle måder. (Matt. 6:33). Jesus er nu din Herre, og Han ønsker det bedste skal ske for dig. Samtidig siger Jesus også, at som mennesker har forfulgt Ham, sådan vil de også forfølge dig. Her på jorden vil du opleve modgang, men du skal ikke være bange. Jesus er gået foran dig, og Han vil sørge for dig, hvis du vil lade Ham lede dig. Dit ja til Jesus indebærer derfor også et lidelsesfællesskab med Ham.


Dagens ord

Jeg har sagt jer alt det her, for at I skal søge jeres fred hos mig. I denne verden vil I blive forfulgt, men vær ved godt mod, for jeg har sejret over verden! (Johannes 16:33)

Når I oplever, at verden hader jer, så husk, at den også har hadet mig. Hvis I tilhørte denne verden, ville den elske jer, som den elsker sine egne. Men fordi jeg har kaldet jer ud af verden, hører I ikke længere til i verden; derfor hader den jer. (Johannes 15:18-19)

At virkelig kende ham betød, at jeg gav slip på alt fra min fortid og kastede al min stolthed væk. Det hele tjener nu som drivkraft, så jeg kan blive beriget i at kende Jesus Kristus og omfavne ham som min Herre i al Hans storhed. Min lidenskab er at blive indtaget af ham og ikke holde fast i min egen retfærdighed, der søger at holde loven og de ti bud. Min eneste retfærdighed hviler på Jesu Kristi trofasthed – retfærdigheden, der kommer fra Gud. Og jeg længes hele tiden efter at kende Kristus og at opleve hans opstandelses overstrømmende kraft virke i mig. Jeg vil være ét med ham i hans lidelser og blive som ham i hans død. (Filipperbrevet 3:8-10 TPT)


Refleksion

Har du lært Jesus at kende som din Herre? Kender du til modgang og lidelse? Søger du din fred hos Jesus? Hvad har du brug for at sige til Ham i dag?


Bøn

Jesus, jeg må bøje mig for dig. Du alene skal være min Herre, og jeg vil søge min fred hos dig. Jeg længes efter at lære dig bedre at kende og opleve din opstandelseskraft virke i mig. Jesus, jeg vil være ét med dig i både lidelsen, døden og den herlige opstandelse. Hjælp mig Jesus, det er så svært for mig at forstå og leve efter. Tak fordi du har givet mig Helligånden som hjælper og advokat. Jeg beder dig om styrke til hver eneste dag. I Jesu navn. Amen.


Hør mere