I Guds katapult – Lydighed og villighed

Esajas stillede sig til rådighed for det Gud ville. Han lagde sine egne behov og ønsker til side, for at kunne tjene den Gud, som Han lige havde mødt. Han var villig og stillede sig til rådighed uden forbehold – og lod Gud bestemme alt. Gud placerede Esajas i sin katapult og sendte Ham ud med et vigtigt budskab.

Gud kalder dig, ligesom Han kaldte Esajas. “Hvem vil gå bud for os?” Vil du lægge dine planer til side, og tillade Gud at placere dig i sin katapult? Han gør det ikke imod din vilje, og Han har lovet, at Han vil sørge for dig i alle ting, hvis du vil samarbejde med Ham.

Vær opmærksom på, at der er forskel på den opgave, Gud sender dig på, og den opgave du tror/tænker, Gud vil have dig til at udføre. Gå ikke afsted på egen hånd, uden at Gud har sendt dig.


Dagens ord

Derpå sagde Herren: “Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” Jeg svarede straks: “Herre, det vil jeg! Send mig!” (Esajas 6:8)

Jesus sagde igen til dem: „Fred være med jer! Ligesom Faderen sendte mig, sådan sender jeg jer.” Derefter åndede han på dem og fortsatte: „Modtag Helligåndens kraft!” (Johs. 20:21)

Så kom Jesus helt hen til dem og sagde: “Hele universets magt er givet til mig. Og hvor end I går hen, så gør folk til mine disciple, idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Og I skal lære dem trofast at følge alt det, jeg har befalet dig. Og husk altid, at jeg er med jer alle dage, selv indtil opfyldelsen af denne tidsalder.” (Matt. 28:18-20 TPT)


Refleksion

Vil du lade Gud bruge dig til det, Han har brug for? Vil du bøje din vilje ind under Hans vilje? Kan Guds planer være vigtigere end dine?


Bøn

Kære Gud, du udfordrer mig virkelig. Men jeg vil gerne stille mig til rådighed for dig – Her er jeg, send mig! Placer mig i din katapult, og tildel mig den opgave, som du har brug for at få løst på jorden. Udrust mig, og lad mig være dine hænder og fødder, hvor jeg kommer frem, men lad mig aldrig gå alene. Du er den, der må få det til at ske – jeg kan ikke gøre det i egen kraft eller styrke. Det beder jeg dig om i Jesu navn. Hjælp mig, Herre Jesus! Amen.


Hør mere