Gud vil skrive sin historie med dit liv


Du formede mig
et kunstværk af støv og ånd
I skabelsens leg lagde du dit billede ned i mig

Skriv din historie med vores liv
en lovsang til dig, et kærligt brev
Skriv din historie, vi er det folk, du sender
Skriv din historie, skriv dit navn
på vores hjerter, korsets tegn
Skriv din historie med vores mund og hænder


Dagens ord

 Du har skabt mig som den, jeg er, du formede mig i min mors mave. Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt, dit skaberværk er fantastisk. Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte, da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke. Mens jeg endnu var et foster, så du mig. Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i din bog, længe før jeg så dagens lys (Salme 139:13-16)


Refleksion

Hvilken historie er du ved at skrive med dit liv? Er det mon Guds tanker med dig? Eller dine egne? Vil du gerne vide, hvad Gud har skrevet i bogen om dig?


Bøn

Kære Gud. Skriv din historie med mit liv. Jeg vil gerne vide alt det, du har skrevet om mig, så jeg kan leve det liv, du har tænkt for mig. Du ved altid bedst, så jeg vil ikke leve udenfor dine planer med mig. Tilgiv mig alle mine krumspring, og lad mig finde ro i din nærhed. Jeg har brug for at du leder mig. I Jesu navn. Amen.


Læs mere

📖 Læs hele Salme 139; 📖 1. Mosebog 1:26-28;