Guds fred #1
Gud opmuntrede Abram, og den opmuntring bliver i dag talt til dig. Alt det du har brug for, findes hos Gud. Han vil belønne dig rigeligt. Lad det blive din fred. Han fik dit hjerte til at slå. Han er fór dig, ikke imod dig. Han ved præcis, hvad Han vil give dig. Når du vælger Ham først – og går forbi de mange fristelser, du møder på din vej – så lægger Gud mærke til det. Det ingen andre kan se, det kan Gud se, og Han er begejstret over at se din længsel efter Ham. Lad Hans fred fylde enhver krog i dig. Han vil belønne dig rigeligt.
Dagens ord
“Vær ikke bange, Abram, for jeg er med dig, og jeg vil belønne dig rigeligt.” (1. Mosebog 15:1)
Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. (Filipperbrevet 4:7)
Refleksion
Hvad oplever du, der stjæler din fred? Hvor har du sidst oplevet freden? Er der noget du skal ændre i dine prioriteringer?
Bøn
Tak, Gud, fordi du lærer mig mere om din kærlighed. Du holder mig fast, selvom jeg roder rundt i livet. Hjælp mig med at finde ind til den fred, jeg før har oplevet. Jeg kan ikke undvære den. Du skal være min Herre. I Jesu navn. Amen.
Læs mere