Hold bekymringer væk – Tro på Gud
Guds Ord er fyldt med løfter til dig. Alle de løfter, Han har givet, er lige så sikre som solopgangen hver morgen. Jesus har gjort det hele klar, så du kan gå videre på Hans veje. Ethvert ord, Han har sagt, er blevet efterprøvet, så det er troværdigt og sandt. Tro på og hvil i Guds løfter til dig, så vil du lykkes. Gud kalder dig til et liv, der er fri for bekymring og frygt. Du behøver ikke at bekymre dig over noget – ikke én eneste ting.
Guds Ord viser dig det, Han har lovet. Mind dig selv om, hvem Gud er, og hvilke løfter Han har givet. Husk på, at Gud ikke alene kan hjælpe dig, men at Han også meget gerne vil hjælpe dig. Tro på det! Gud ønsker, at du skal mærke og opleve Hans kærlighed. Du vil blive et vidnesbyrd om Guds trofasthed, og du kommer til at opmuntre andre på deres livs rejse. Tro på Gud.
Dagens ord
Din tro har frelst dig. Gå bort med fred! (Lukasevangeliet 7:50)
Refleksion
Er det svært at tro på Gud? Plager frygt eller bekymring dig? Kan du snakke med nogen om det, du oplever?
Bøn
Kære Gud, tilgiv mig, jeg har vist svært ved at tro på din godhed og dine løfter. Sådan ønsker jeg det ikke. Lær mig mere om dine løfter, så jeg ikke hele tiden vakler rundt i tvivl og bekymring. Jeg vil tro på dig, og mit liv skal være fri for frygt og bekymring. Hjælp mig, Herre Jesus. Amen.
Læs mere
📖 Johs. 14:1-7; 🎶 Han elsker mig; 🎶 Jeg har brug for din fred;